Om sommeren er det virkelig guld værd at have en terrasse, som du gider at bruge. Men før terrassen bliver et rum på lige fod med stuen og køkkenet, kræver det, at du giver den noget opmærksomhed. I denne artikel giver vi dig nogle gode tips til, hvordan du indretter en fed terrasse.
Havemøbler med flere funktioner
At skabe en terrasse med god stemning, hvor du har lyst til at bruge alle dagens timer i årets varme måneder, er nemmere sagt end gjort. Du kan ikke bare stille et faldefærdigt sæt af havemøbler frem på fliserne, der i øvrigt er skæve af alt ukrudtet imellem, og så regne med et godt resultat. Du skal sørge for, at underlaget (selve terrassen) er i orden. Få luget ud mellem fliserne, eller reparer træterrassen, hvis der er behov for det. Derudover skal du finde nogle havemøbler, som er gode at sidde i, både når hele familien er samlet om aftensmaden, og når du nyder solen med en god bog. Der er ikke nødvendigvis nogen grund til at bruge mange penge på nye havemøbler, da du nemt kan finde brugte havemøbler i god stand. Det kan også sagtens lade sig gøre at lave havemøbler selv, så du kan få dem, ligesom du helst vil. Når du selv har lavet møblerne, vil du have en særlig tilknytning til dem, så sandsynligheden for, at de kommer til at stå ubrugte hen, er en hel del mindre.
Siesta i skyggen
Når selve terrassen og havemøblerne er på plads, kan du ikke bare læne dig tilbage. Det meste af hyggen på en terrasse kommer fra de små detaljer, og det er i sidste ende dem, der får din terrasse til at føles som et rum på linje med de andre i dit hus. For at sikre den bedst mulige komfort i dine havemøbler, er det en god idé at have en hyndeboks i nærheden af spisepladsen, hvor du kan opbevare tæpper og puder. På den måde slipper du for at bære det hele ud i haven, hver gang du skal bruge det, og det er nemt at gemme puder og andet væk, når der kommer en byge. Desuden kan det være rart at hænge et solsejl op eller købe en parasol, så du også kan holde ud at sidde på din terrasse i dagens varmeste timer. På den måde bliver din terrasse mere anvendelig, hvilket øger sandsynligheden for, at du kommer til at bruge den meget. Du kan finde parasoller og solsejl i de fleste havecentre, men du kan også gå ind og købe en parasol her. Et solsejl kræver, at du banker nogle pæle i jorden, hvor du kan hænge det op, mens en parasol fungerer bedst, hvis du har et havebord med hul i midten, så parasollen kan stå centreret.