Må jeg ikke nok sove med lampen tændt?

De fleste af os, der har erfaring med at putte børn, er nok blevet mødt af den ovenstående forespørgsel flere gange. Den sniger sig som regel med, når godnathistorien er slut og sidste vers af godnatsangen nynnes, i takt med at vi lige så stille forlader det lille børneværelse. Måske kan nogle endda huske tilbage, til da de selv var små, og det sidste de så før deres søvnige øjne lukkede i, var de der selvlysende stjerner i loftet. Eller var det lava-lampen med det rødlige skær i vindueskarmen? Eller den roterende globus på natbordet?

Ja, natlamper til børn er der mange af, og de fås i alverdens farver, former og størrelser. Ikke desto mindre er de en meget vigtig del af barnets soveværelse. Udover at være med til at berolige barnet og skabe tryghed, når det er sengetid, skaber natlamperne også en hyggelig atmosfære og giver det mest optimale lys i det værelse, hvor børnene skal tilbringe allermest tid, når de er små.

Ulemper ved tændt lys om natten?

Måske har du hørt, at det som udgangspunkt er bedst for dit barn at sove helt uden tændt lys om natten, lige som det er gældende for voksne. Det viser forskning i og for sig også, men de fleste natlamper til børn på markedet er designet efter at skulle kaste et meget blødt lys, som mindst muligt påvirker børnenes vågenhed og derimod kan være med til at sikre, at barnet ikke bliver uroligt, hvis han eller hun er mørkeræd. Forskning viser også, at voksne er mere lysfølsomme end børn, så som forælder kan du også med fordel bruge natlampens skær til at læse eksempelvis godnathistorien i, frem for at bruge en kraftig læselampe. Alt efter hvilken prisklasse og model man er på udkig efter, findes der efterhånden også mange natlamper til børn, der kan tid-indstilles, så de slukker efter et par timer.

Hvilken lampe skal man vælge?

Når udvalget er så stort, er det måske ikke helt let at vælge hvilken lampe, der skal sørge for at netop dit børn lander nemt og godt i drømmeland. Måske skal du endda have flere lamper. Alt efter hvordan børneværelset er indrettet, kan det være en god idé at starte med at afgøre, hvor den optimale placering ville være. Skal det være en loftslampe, eller skal den hænge på væggen? Skal det være en dekorativ lampe i vindueskarmen, eller måske en lyskæde? Især sidstnævnte kan være enormt hyggelig og flot i samspil med andre lamper, og eksempelvis egne sig rigtig godt til køjesenge , hvor den kan vikle sig rundt og skabe en helt ‘magisk’ seng, der lyser op. Når placeringen er valgt, kan du tage højde for modellen, hvor der jo rig mulighed for at finde både noget, der afspejler dit barns interesser, inde for sport, idoler eller andet, men du kan også gå efter en lampe, der kan være med til at lære dit barn noget, som eksempelvis den klassiske globus eller bogstavslamper, som staver dit et ord eller navn.


Skriv et svar