Kaffen er en essentiel bestanddel af utallige danskeres hverdag. Kaffen skal helst smage godt og være hurtigt klar, og derfor er det vigtigt at få valgt den rigtige kaffemaskine. Der er masser af maskiner at vælge mellem, og i den forbindelse er der her et par gode huskeregler, som kan hjælpe dig med at vælge.
Kaffen kommer man ikke udenom her i Danmark og som en af de mest kaffetørstige nationer, er det en selvfølge med en god kaffemaskine i de danske køkkener. Ikke alle er til den samme slags kaffe, og markedet byder derfor også på mange forskellige slags kaffemaskiner.
Huskeregler til valg af kaffemaskine
- Din kaffemaskine skal passe til dig, og den skal hverken have for lille eller for stor kapacitet. Der findes kaffemaskiner, der kan brygge en liter og andre, der kan brygge tre. Du kan også vælge mellem en kapsel kaffemaskine fremfor den traditionelle kaffemaskine. Kapsel kaffemaskinen er god til dig, der ønsker en hurtig kop kaffe med hurtig og nem betjening uden besvær med kaffegrums. Den normale kaffemaskine giver dig dog en del flere valgmuligheder i forhold til kaffens styrke og antal kopper per brygning.
- Varmelegemer er vigtige! Det siger sig selv, at varmelegemet er vigtigt for at kunne brygge varm kaffe. Hvad der ikke knap så tydeligt er, at der faktisk er brug for et endnu et varmelegeme til at holde kaffen varm efter brygning. Det er bedst at kaffemaskinen har to forskellige varmelegemer, da varmelegemet, der oprindeligt brygger kaffen, vil holde kaffen for varm – derved ødelægges kaffens aromastoffer, og smagen bliver meget bitter.
Kvalitet og pris går hånd i hånd. Som regel prøver vi at se bort fra det, men kvaliteten af en kassemaskine afspejles som regel i dens prisklasse. Ønsker du en kaffemaskine af høj kvalitet, er det altså nødvendigt at betale prisen. På længere sigt er en ordentlig kaffemaskine dog en fornuftig investering, som vil holde i væsentlig længere tid og samtidigt give dig mere kvalitet i hverdagen.