Find vej i den online markedsføringsjungle

I enhver virksomhed – stor som lille – er hovedfokus på den vare eller ydelse, man gerne vil sælge. Det siger selv! Nogle gange kan det være vanskeligt at få kommunikeret ud, hvad man laver og gerne vil sælge, fordi ens hovedfokus netop er på selve varen eller ydelsen. Derfor kan det give rigtig god mening at opsøge professionel hjælp til i det mindste dele af markedsføringen. 

Business-to-business (B2B) markedsføring

Sat lidt på spidsen findes der to typer kundegrupper: den private kunde og andre virksomheder private såvel som offentlige. Sidstnævnte kaldes på nydansk business-to-business (B2B). For rigtig mange virksomheder er det deres vigtigste kundesegment, hvorfor B2B markedsføring er vital. Denne form for markedsføring er der rigtig mange muligheder for at få hjælp til af professionelle, der er specialiseret på netop dette område. Sådanne virksomheder har typisk ekstra stor fokus på markedsføring via internettet. Det er ikke nok at have en flot hjemmeside, hvis den ikke indeholder de rigtige ord for ens målgruppe. 

SEO er vitalt

Hvis du er virksomhedsejer og endnu ikke har hørt om SEO, så er det helt sikkert på tide at få rettet op på denne mangel. SEO står for Search Engine Optimizations. Begrebet dækker over, at man optimerer sandsynligheden for, at man får en god placering, når der på internettet bliver søgt på ens kerneområder. Uden en god SEO er ens hjemmeside næsten ligegyldig, for i så fald er det kun folk, der allerede kender navnet på ens side, der finder frem til den. Dermed forbliver den ”gemt” for potentielle kunder. Hvis ens konkurrenters hjemmeside ikke er ”gemt”, er der ikke langt til, at ens egen hjemmeside ikke bare er gemt men glemt. Nutildags finder man typisk oplysninger om produkter og virksomheder via internettet eller via networking. Uden en effektiv online markedsføringsstrategi er det særdeles vanskeligt at få kontakt til potentielle kunder.

Derfor kan betydningen af SEO slet ikke undervurderes. Det er helt vitalt for at markedsføre sin virksomhed effektivt. Mange gange vil man kombinere SEO med en betalingsdel, hvor man køber annonceplads i GoogleAdWords.

Professionel hjælp

Man kan få hjælp til alle dele af markedsføringen såsom strategiudvikling, inbound og outbound marketing, marketing automation og nok så vigtigt de tidligere nævnte begreber SEO og GoogleAdWords optimering.

Kort fortalt dækker inbound marketing over at komme på potentielle kunders nethinde. Altså få gjort opmærksom på sit produkt overfor folk, der kan tænkes at være interesseret i at købe det. Outbound marketing er en mere gammeldags måde at markedsføre sine produkter på. Her skyder man så at sige med spredehagl, så ens produkter bliver markedsført ikke bare over for potentielle kunder men folk generelt. Begrebet marketing automation er en fancy måde at sige, at timingen er vigtig. Man forsøger at ramme det rigtige tidspunkt for markedsføringen af produktet.

De penge, man bruger på at få hjælp ude fra, vil som oftest være rigtig godt brugt. Specielt for mindre virksomheder, der ikke nødvendigvis har nogen ansat, der er ekspert i markedsføring.


Skriv et svar