Er en altan noget for dig?

Går du med overvejelser om at få bygget en altan? Så læs med her og bliv klogere på, hvilke fordele en altan kan give dig, og hvad du skal være opmærksom på, inden du investerer i projektet.

Forlæng udesæsonen med en altan

Hvis du bor i lejlighed, er du måske så heldig, at I har et fælles udendørs areal, hvor alle kan opholde sig. Det kan give mulighed for lange og hyggelige grillaftner på de dage, hvor sommeren virkelig sparker igennem i Danmark. Den slags dage er der bare ikke så mange af. Ofte er de danske sommerdage præget af vekslende vejrforhold, hvor den klare himmel pludselig afløses af grå skyer og også gerne et par byger her og der. Og så kan det være en omstændelig sag at skulle slæbe madvarer, køkkenservice og hele familien op af trapperne og tilbage i lejligheden for at kunne hygge videre inden døre. Og hvad med grillen og det glødende kul? Dén må blive stående nede på fællesarealet, og du må rende frem og tilbage.

Med en altan har du ikke det problem. I kan rykke ind og ud, som det passer jer, og grillen kan blive stående og vil altid være inden for et par meters rækkevidde. Derudover er selve borddækningen på altanen også langt hurtigere end at skulle vade op og ned af trapper for at stille an på bordet nede på fællesarealet. Og chancen, for at I får prioriteret ude-aftenerne ind i hverdagen, er simpelthen mindre. Men med en altan er det let og ligetil at tage en spontan beslutning om at spise ude. Eller at nyde eftermiddagskaffen på altanen. Eller en god bog. Mulighederne er mange.

Dyrk naturen i byen

Hvis du bor i lejlighed og ikke har adgang til egen have, men gerne vil bringe naturen ind i din hverdag, så er Urban Gardening en oplagt mulighed. Urban Gardening handler om at udnytte bymiljøet til dyrkning af frugt og grønt. Filosofien bag Urban Gardening handler om at reducere menneskers miljøbelastning, samtidig med at man skaber smukkere bymiljøer med mere natur. Men uanset om du interesserer dig for Urban Gardening konceptet, eller du bare gerne vil have et par altankasser hængende med noget grønt til madlavningen, så er en altan en oplagt mulighed. Afhængig af vind- og lysforhold kan du dyrke alt lige fra krydderurter og grøntsager til træer, stauder og bærbuske på din altan.

Mere plads

Hvis du bor i en mindre lejlighed, hvor pladsen er begrænset, så kan det være et stort plus med en altan. Altanen giver jo netop nogle ekstra kvadratmeter, som du kan bruge i det daglige – både til ophold og til opbevaring. Eksempelvis kan du hænge dit vasketøj ud, hvor det kan tørre i fri luft frem for i en fugtig og indelukket vaskekælder eller i din lejlighed, hvor fugten fra vasketøjet forværrer indeklimaet.

Altaner øger værdien

En væsentlig fordel, som absolut er værd at have med i overvejelserne, er at en altan faktisk kan være en god forretning! Der er gode muligheder for, at altanen kan øge værdien af din lejlighed, mere end det koster at bygge altanen. En altan er nemlig et stort aktiv i salgssituationen på grund af de ekstra kvadratmeter kombineret med de mange øvrige fordele, hvoraf blot nogle er nævnt i artiklen her. En af markedets førende producenter af altaner er HB Trapper, som har mange års erfaring på området.


Skriv et svar