Gennemse Kategori

Hjemmet

Sådan får du mere tid til festen

Du har inviteret dine gode venner og familie til en stor fest, derfor er det oplagt, at du har en masse tid sammen med de mennesker, som du holder af. Dog kan det at holde fest og være vært gå op i opvask, fordi der mangler tallerken eller glas, der kan derfor gå meget tid i køkkenet i stedet for sammen med dine gæster.

Brug engangsservice og få mere tid til gæsterne

Ved at bruge engangsservice så får du mere tid sammen med dine gæster. Du vil slippe for opvasken, som vil frigive meget mere tid til det, som du helst vil – nemlig at tale med dine gæster.

Det er muligt at få både pap-, plast-, og bambusservice. Her er det klart bambus der er mest miljøvenlig og bæredygtig. Der findes mange forskellige varianter indenfor engangsservice, du kan både få med Disney figurer, helt hvide tallerkener, sølv tallerkener, champagneglas, vinglas og meget mere. Der er derfor service til enhver lejlighed, hvad enten det er til fødselsdage, barnedåb, sommerfest, studenterfest eller konfirmation. Når der skal ryddes af, er det meget nemt, så smider gæsterne blot deres tallerkener og glas ud. Det bliver simpelthen ikke nemmere at holde fest. Gem evt. brød og andre ting fra festen i papirsposer.

Kvaliteten af engangsservice

Skal I have mad, som indeholder meget væske herunder sovs, så kan det være en fordel at vælge tallerkener af plastik. Paptallerkener kan blive meget bløde, og det kan ødelægge selve madoplevelsen. Når du vælger engangsservice, så kan der være stor forskel på, hvor du køber det henne, derfor kan det være en god idé at købe engangsservicen et sted, hvor der bliver gået op i høj kvalitet, og hvor du er sikker på at servicen ikke indeholder en masse gifte stoffer. Derfor kan det være en god idé at klikke ind på Kontorsyds hjemmeside, de tilbyder nemlig engangsservice fra anerkendte mærker såsom Abena og Gastroline.

Alle fortjener at sidde godt

Der er mange ting i vores hjem, der er med til at definere vores stil og signalere til omverdenen, hvem vi er. En af de ting er de forskellige stole, vi har rundt om i vores hjem. Og hvor det er vigtigt at have stole, der passer til resten af stilen i hjemmet, så er det mindst lige så vigtigt, at komforten er i orden.

Prioritér komforten, når du spisebordsstole

Dagens måltider er et fast samlingstidspunkt og en hyggestund for mange familier, og derfor er det vigtigt, at spisepladsen indbyder til, at I skal have en god stund. Først og fremmest er det vigtigt at højdeforholdet mellem spisebord og spisebordsstole passer. Det kan også være en god idé at vælge spisebordsstole, der kan skubbes ind under bordet, så børnene kan komme tættere på, og hele spisepladsen kan fylde mindre, når den ikke er i brug. Derudover skal du overveje, om du ønsker armlæn eller ej. Spisebordsstole med armlæn fylder mere end de armlænsfri alternativer, men de kan være en behagelig ting at have. Sidst men ikke mindst bør du overveje spisebordsstolens rygstøtte og sædets hårdhed.

 

Mange muligheder med spisebordsstole

Der findes flere stilarter inden for spisebordsstole, og tre af de mest populære er:

  • Det formelle udseende
  • Det afslappede udseende
  • Det rustikke udseende

For at skabe det formelle udtryk kan du med fordel vælge spisebordsstole med en høj ryg. De giver samtidig en god støtte i ryggen, men du skal være opmærksom på ikke at sidde alt for oprejst. Det er ikke behageligt i længden.

Er du mere til det afslappede look, bør du vælge mere luftige spisebordsstole, f.eks. i lette farver og med huller i ryglænet. De effekter gør, at spisebordsstolene ikke ser ud til at fylde så meget i rummet.

Ønsker du at skabe kant i din indretnings indtryk, kan du med fordel lade sig inspirere af vintagestilen. Har du et plankebord, vil et par rustikke spisebordsstole skabe et rustikt look, der kan være med til at give en flot kontrast i lyse hjem.

Du kan se et stort udvalg af spisebordsstole her.

Trænger din altan til nye møbler? Sådan finder du de helt rigtige

Sommeren er for alvor over os, og mange nyder at opholde sig udendørs – både midt på dagen, når solen står højest og om aftenen for at nyde de lange lyse aftener. Nyder du det også, men mangler du de rette møbler på altanen, så er der nogle ting, du bør være opmærksom på, når du skal ud at købe.

Hvad bør du overveje, inden du køber?

Først og fremmest er det vigtigt at vurdere, hvad du vil bruge altanen til. Er ønsket at kunne samle mennesker derude, at kunne sidde i en behagelig stol og læse en bog, eller er det at kunne lave mad og spise med kæresten eller familien? Alt sammen bør påvirke dit valg af altanmøbler. Når først du har dette på plads, er det lettere at undgå fejlkøb.

Inden du begynder at kigge på møbler, skal du sikre dig, at møblerne er beregnet til udendørs brug. Det er nemlig de færreste, der har tid og plads til at tage deres møbler ind og ud fra altanen, når vejret skifter.

Så er det tid til at kigge på møbler, og der er mange forskellige muligheder at vælge imellem. Altaner har ofte ikke så meget plads, og derfor er caféstilen med runde borde og spinkle stole meget populær. Du kan også sagtens sætte dit eget præg på dem med puder, tæpper osv.

Sidst men ikke mindst bør du have styr på sikkerheden. Nogle boligforeninger eller udlejere kan have specifikke regler, du skal følge, og derudover bør du tænke over brandfaren ved møbler samt tage hensyn til vejret, så der ikke er noget, der kan blæse væk eller falde ned.

 

Hvilke altanmøbler skal du vælge?

Når du skal vælge altanbord, er der mange muligheder, bl.a.

  • Caféborde,
  • Haveborde,
  • Foldeborde,
  • Klapborde.

Det samme gør sig gældende med stole, hvor der f.eks. findes:

  • Havestole,
  • Foldestole.

Det er vigtigt, at du prøver stolene inden køb, så du ikke køber stole, du ikke sidder godt på. Så får du nemlig højst sandsynligt ikke brugt dem så meget som planlagt. Priserne varierer afhængig af model og materiale, men haveborde fås fra 2195 kr. for et foldebord i teaktræ, og stole kan fås fra 795 kr. for en havestol uden armlæn. Derudover findes der også havebænke, der kan være et godt alternativ til stole.

Det kan du bruge din altan til

Måske har du en lejlighed med en altan på, men har ikke lige fået den indrettet, og du orker ikke at tage stilling til det. Så bliver den ikke brugt, og det er synd. Mange lejlighedsejere, der ikke har en altan, vil give alt for at få deres eget udested, hvor de kan sidde efter en løbetur, spise om sommeren, eller bare trække luft fra. Du kan få en masse ud af at have en altan, og i dette indlæg kan du blive guidet til, hvad den kan bruges til. Udnyt din altan nu.

Råd til hvad du kan bruge altanen til

Det kan være, at du synes, det er en uoverskuelig proces at skulle i gang med at tænke på en altan. Du har nok arbejde eller studie og fritidsaktiviteter, som skal passes. Men det behøver faktisk ikke at være tidskrævende at lave en hyggelig altan, som du vil få lyst til at bruge. Først og fremmest skal du finde motivationen til at indrette den. Det gør du ved at få råd til, hvad den kan bruges til. Se her:

  • Nyd din morgenkaffe på altanen – selv på en frostklar vinterdag, hvor du er pakket godt ind, men får varmen fra kaffen. Det er vigtigt at få D-vitamin hele året rundt og ikke mindst sund frisk luft. Det kan du få ved at sidde 15 minutter på altanen og nyde en kop kaffe. Det kræver ikke meget, men er vigtigt for dit helbred.
  • Invitér en ven/veninde på altanen til mad en sommeraften. Har du nok plads kan du også investere i en lille kuglegrill, og så vil det lokke med mange sommeraftener derude. Her kan du også holde osen væk indefra ved at have altanen. I kan også nøjes med drinks, rosé eller øl på altanen, mens I hører liv fra naturen.
  • Sid på altanen og få pusten tilbage efter en løbetur. Det kan være lidt ubehageligt og skulle direkte ind i en varm lejlighed, når man i forvejen har det varmt efter en hård løbetur. Men man har brug for at sidde, og man vil helst ikke sidde offentligt og puste ud.

Sådan kan du med få midler indrette altanen

Der er et hav af muligheder for, hvordan du kan indrette din altan. Det kan gøres med få midler. Det kommer naturligvis også an på, hvor meget plads du har på altanen. Men her er nogle idéer til, hvad du kan komme på altanen:

  • Et havesæt. Er der kun lidt plads kan det være 1-2 stole med et bord, som kan klappes sammen. Så er der også plads til at stå og bevæge dig derude, hvis du gerne vil det.
  • Lav en lille krydderurtehave, så du kan få friske krydderurter på aftensmaden.
  • Gril kød, brød og/eller grøntsager, som bare smager godt.
  • Måtte. Er du sportsmenneske kan du måske lave øvelser på altanen eller dyrke yoga under stjernehimlen.

Få et nyt tegltag til dit hus

Der er mange ting, man skal opretholde, hvis man har sit eget hus, og taget er uden tvivl en af de ting. Det er dog ikke noget, som de fleste normalvis tænker så meget over, og sjældent en opgave man selv springer ud i. Taget er desværre ikke noget, der holder evigt, og derfor er man engang i mellem nødt til at få det opdateret ved at få lagt nyt tag. Det nemmeste i en sådan situation vil uden tvivl være at finde et professionelt firma, som kan ordne det for dig. På den måde er du sikret, at det bliver lavet helt rigtigt fra start, fordi de både er uddannede og har en hel del erfaring på området, i sammenligning med hvad man måske selv har.

En ting er, at man ved at taget skal laves, eller at der skal sættes et nyt på, en anden er at finde den rette til opgaven. Det er jo let nok at sige, at man bare skal finde et professionelt og erfarent firma, men med så mange af den slags, kan det hurtigt blive en uoverskuelig tjans. En god idé kan være at fokusere på de firmaer, som er beliggende i ens nærområde. De har brug for god omtale hos de lokale, og du er på den måde altid sikret en god service, og har samtidig mindsket udvalget en smule, så det er lidt nemmere for dig at tage din endelige beslutning.

 

Lad dig rådgive af professionelle og få et gratis tilbud

Bor du omkring Greve, Køge eller Roskilde kan du nemt få et gratis og uforpligtende tilbud fra Høyer Byg. De er især specialiserede i at lægge tegltag, og deres største mål er at udføre opgaven, så kunden står tilbage med et smil om læberne. De står altid klar med rådgivning til kunden omkring, hvilke tagsten man skal vælge til sit tag, og som ville være bedst at bruge til netop din løsning. De har meget erfaring inden for området og ved alt om, hvilke fabrikater og kvaliteter, man skal bruge til de forskellige opgaver der må være. Deres eneste præference er at give dig et kvalitetstag, og på den måde sikre dig helt uvildig rådgivning, så du i sidste ende står med det bedste resultat muligt.

Få hjemmet rengjort når du er ude af døren

De fleste har i dag så travl en hverdag, at det kan være uoverskueligt også at skulle finde plads i kalenderen til rengøring af hjemmet. Derfor er der mange, som udsætter rengøringen til weekenderne, men sådan behøver det slet ikke at være. Det er nemlig sjældent, at hver rengøring bliver til hovedrengøring, og har man blot brug for at få støvsuget i hverdagene, så kan en robotstøvsuger klare opgaven for dig. Den kan nemlig støvsuge, når du er ude af døren, så støvsugningen er klaret, når du har fyraften, så du har én ting mindre på to-do listen.

Vælg mellem mange forskellige typer af robotstøvsugere

I dag er efterspørgslen efter mange forskellige apparater stor. Nogle ønsker selv at støvsuge, mens andre foretrækker en robotstøvsuger, som kan klare opgaven, hvis ikke man selv har tid og overskud til det. Derfor findes der et hav af forskellige støvsugertyper, og det kan derfor også være svært at finde rundt i det store marked, hvis man er i tvivl om, hvad man er på jagt efter. Har du besluttet dig for en robotstøvsuger, så kan du specificere jagten, men det betyder ikke, at det af den grund bliver nemmere at finde den rette støvsuger – Der findes nemlig mange forskellige typer af robotstøvsugere med hver sine funktioner og specifikationer.

 

Vær især opmærksom på lydniveau, brugstid og opladning, kapacitet og sensorer når du skal investere i en robotstøvsuger – Det er nemlig vigtigt, at den kan opfylde alle dine behov, så den eksempelvis ikke går i stå undervejs i støvsugningen, så resten af huset forbliver beskidt. Specifikke sensorer kan også være vigtige, hvis du eksempelvis har et hus med trapper. På den måde undgår du, at robotstøvsugeren kører ud over trapperne.

Find modellerne på nettet og kom skridtet tættere på din nye rengøringsassistent

På nettet har du gode muligheder for at se de forskellige modeller, så du nemmere kan få et overblik over, hvilken støvsuger som kunne passe til dine ønsker og behov – Find din nye robotstøvsuger på denne hjemmeside og find den rette støvsuger.

3 måder at undgå farlig kemi i hjemmet

Moderne mennesker er i berøring med mange kunstige produkter hver eneste dag. Nogle ting er helt uskadelige, men mange af stofferne er så nye, at vi ikke kender effekterne af dem. Mange stoffer er for eksempel mistænkt for at være allergifremkaldende eller hormonforstyrrende, og andre skader vandmiljøet, når de løber ud gennem afløbet.

Derfor er det en god idé at skrue ned for de skadelige stoffer, så man undgår den såkaldte cocktaileffekt. Det er nemlig svært at vurdere, hvor tæt man er på grænseværdierne, når man bruger mange forskellige produkter i løbet af en dag og ikke mindst hvad vi omgiver os med i hjemmet.

Parfumefrie produkter

Parfumeallergi bliver mere og mere udbredt, og det er meget generende, hvis først man har fået det. Hvis man bruger skønhedsprodukter med parfume, kan man nemt udsætte huden for 5-6 forskellige typer, allerede inden man går ud af døren om morgenen. For kvinder er deodoranter den største kilde til parfumeallergi, fordi de ofte bliver brugt på den skrøbelig hud lige efter barbering.

Parfume findes i stort set alle skønhedsprodukter, og at produktet er ”naturligt”, er absolut ikke en garanti for, at produktet er parfumefrit. Duft til produktet og vær kritisk over for alle dufte – og æteriske olier, som har samme effekt som kemisk fremstillet parfume.

Hvis du vil dufte af parfume, kan du sprøjte det på dit tøj, hvor det ikke kommer i direkte berøring med huden.

Trælegetøj

Hvis du har børn, er det en god idé at investere i trælegetøj i stedet for plastik. Plastikprodukter indeholder næsten altid mistænkelige stoffer, og det er ofte her, man finder de hormonforstyrrende stoffer. Der findes mange forskellige hormonforstyrrende stoffer, men fælles for dem er, at de blandt andet kan gøre barnet sterilt senere i livet.

Hvis du køber trælegetøj, skal du dog stadig være opmærksom på, hvad det er lakeret med. Nogle typer lak er også skadelig, så gå efter de meget børnevenlige versioner.

Økologi

Økologi er ikke svaret på alt. Lige når det kommer til skadelige stoffer, er økologi dog en rigtig god rettesnor. For eksempel indeholder økologiske skønhedsprodukter ofte (men ikke altid!) færre skadelige stoffer, og økologisk tøj er produceret med mindre skadelig kemi. Når du køber ting til børn, er det også altid en god idé at gå efter de økologiske udgaver, da de ofte er den sikreste vej til sikre produkter.

Ligesom med voksne er det en god idé altid at købe økologiske hudprodukter til børn. Stofprodukter (både tøj, sengetøj og andet) bør så vidt muligt også være økologisk. Du kan dog også nedsætte risikoen en hel del ved at købe brugt, hvor de skadelige kemikalier som regel er blevet vasket ud med tiden.

Sådan beskytter du dit hus optimalt – tag og mursten

På samme vilkår som vi passer på vores hud, vores tøj, sko og møbler er det på samme vis, det gælder, når vi snakker vores hus og tag over hovedet. Vind og vejr tager hårdt på det, og husker vi ikke den rigtige beskyttelse, kan det koste dyrt i sidste ende. Nedenfor finder du en husguide til, hvorledes du kan beskytte dit tag og murstensoverflade bedst muligt, så du er sikret mod alt slags vejr. Jo bedre beskyttelse og vedligeholdelse, jo længere levetid og jo mindre efterarbejde og penge op af lommen skal vi have.

Husk at imprægnere din boligs mursten

Der er flere grunde til, at du bør imprægnere murstenene på dit hus. Alene udseendet er en væsentlig faktor, men i særlig høj grad også levetiden. Vil man gerne bevare det pæne udtryk, eller trænger huset til en kærlig hånd, er der ingen vej uden om. Dit hus skal igennem en imprægnering.

Imprægnering af mursten kan både anvendes på nye og gamle overflader og med imprægneringsprodukterne fra Spray-away, trænger små beskyttelsespartikler sig ind i overfladen på murstenene og modstår alt slags vind og vejr, der måtte komme. Derudover er du også sikret mod fugtangreb, da imprægneringen danner en vandafvisende hinde, samt du slipper for alger og smuds på dine mursten. Alt i alt danner en imprægnering af mursten altså rammerne for den ultimative beskyttelse af dit hus, og vil uden tvivl gavne dig som husejer og værdien af huset.

Dit tag er lige så vigtigt

Forglem ej dit tag, for selvom tegl og betontagsten er noget stærkt og modstandsdygtigt materiale, kan der stadig opstå komplikationer ved det værste vind og vejr. Har du ikke givet dit tag en god imprægnering, er der kun større grund til at få det gjort i en fart. Vælger du at imprægnere dit tag, vil du undgå, at det med tiden optager vand, skaber fugt og hermed danner fugtskader, der vil koste dig dyrt. Med en imprægnering vil du også kunne se bort fra grønne algeangreb og mørke, grimme belægninger. Om vinteren, hvor temperaturen kommer ned under frysepunktet, kan dit tag blive udsat for frostsprængninger, hvis du ikke husker at beskytte det.

Undgå dyre reparationer efter slem storm

I Danmark bliver vi udsat for forskelligt vind og vejr og de sidste mange år, har vi oplevet voldsomme storme, der har resulteret i dyre reparationer hos mange husejere.
Særligt vores tag er udsat, og alene faren for at nogle tagsten sidder løst og kan lave større skade end frygtet, giver det kun større grund til at gå taget efter i sømmene.
En slem storm kan med sin kraft suge tagbeklædningen og lægterne af taget, og så har man balladen.
Er der først adgang fra tag til den øverste etage af huset, kan selve konstruktionen i det resterende tag blive beskadiget samt i værste fald hele huset, hvis først regnen kommer.

Undgå at dine tagsten flyver om ørene på dig
Derfor er det vigtigt, at du får tjekket dit tag for løse tagsten, og får dem fastgjort eller udskiftet, inden det er for sent. Fastgør dem til lægterne med ståltråd, og er huset af nyere dato skal de fastgøres med tagbindere.