Der er meget slags gødning, men det hele minder meget om hinanden. Så hvad for noget skal du købe? Her er der nogle ting, som du skal holde øje med når du køber gødning.
Grundstofferne I Gødning
Når man køber gødning, så skal man vide at der er 17 grundstoffer planter skal bruge. Planterne bruger de grundstoffer til at producerer planteceller, både til fotosyntesen og andre vigtige livsfunktioner. Men det man skal kigge efter, i forhold til grundstofferne, er forholdet mellem Kvælstof, Fosfor, & Kalium.
Kvælstof (N)
Kvælstof er det planterne bruger mest af, det er meget vigtigt for plantens stilk og bladene. Hvis planten mangler Kvælstof vises det i lyse/gule udslag i bladene og unormal vækst. Men hvis planterne får for meget Kvælstof, kan der forekomme irregulær vækst, den bliver ranglet, og blomstringen kan reduceres.
Fosfor (P)
Fosfor har stor betydning for plantens udvikling af sine rødder og blomster samt dens skud. For meget fosfor giver generelt dårligere vækst. Det er dog sjældent, man ser overdosering af fosfor.
Kalium (K)
Kalium spiller også en meget vigtig rolle i din gødning, det spiller en stor rolle i fotosyntesen og vandbalancen. Kaliummangel minder om symptomer på vandmangel. Ved for stor mangel på Kalium kan bladene visne og rulle sammen.
Forholdet mellem Kulstof, Brint, og Ilt
I de fleste planter findes kvælstof, fosfor og kalium i forholdet 100:10:70. Når du køber gødning i en sæk, står der uden på, hvad gødningen indeholder af de forskellige næringsstoffer. Hvis den fx hedder NPK 5-2-16, så indeholder den 5 procent kvælstof, også kaldet nitrogen (N), 2 procent fosfor (P) og 16 procent kalium (K).
Hvilken slags gødning skal du bruge?
Der er meget gødning at vælge imellem, herunder er der nogle eksempler på forskellige typer gødning og hvilke fordele og ulemper de har.
Kunstgødning
Kunstgødning kaldes også mineralsk gødning eller NPK-gødning.
Fordele:
- Det er lettere at dosere, da indholdet af NPK-værdierne er præcis.
- Optages nemt og hurtigt af planterne.
- Består af den rette blanding af NPK, som planterne har brug for.
Ulemper:
- Forbedrer ikke jordens struktur.
- Skal tilføres flere gange i løbet vækstsæsonen for at få optimal virkning.
- Er dyrere end kompost og husdyrgødning, der ofte er gratis.
Her kan du se de forskellige priser på Gødning
Organisk Gødning
Organisk gødning kan være alt fra kompost, dyremøg og gødningsvand fremstillet af fx brændenælder.
Fordele:
- Man sparer transporten, hvis man udnytter gødning/kompost fra egen have.
- Forbedrer jordens indhold af organisk stof.
- Er Gratis eller billigt.
Ulemper:
- Det har en anden nærringssammensatning, end planterne har brug for, så der er derfor brug for at tilsætte ekstra kvælstof.
- Sværere at dosere, da nærringstofferne ikke kendes præcis.
- Pladskrævende, især hvis det er kompost eller husdyrgødning.
Grøngødning
Jorden kan også få tilført næringsstoffer, ved at du dyrker bestemte planter, som binder luftens kvælstof. Disse planter kan derfor dyrkes som grøngødning. Disse planter vil så kunne samle kvælstof, som kan dække noget af kvælstofbehovet for den plante, som dyrkes i det følgende år.